Hylke Kirke

Som sognets ældste bygningsværk ligger Hylke Kirke smukt ved Fårbjergvej, flankeret af bakker og grønne marker. Det er begrænset, hvad vi nøjagtigt ved om dens 7- 800 årige historie. – Vi må holde os til relativt få faste historiske kendsgerninger, og ud fra disse “bygge” dens historie op.

Traditionen tro er bygningens indretning og placering i nøje overensstemmelse med det mønster, der her i landet kendetegner en typisk landsbykirke. Bygningen er placeret i retning øst – vest med koret i øst, der danner afslutning på selve kirkerummet – kirkeskibet. Mod syd har vi våbenhuset.

De mange årstal eller tidsperioder, man kan læse ud af bygningen og dens inventar fortæller, at Hylke Kirke, som den i dag præsenterer sig, er en ganske anden kirke end, der engang i det 12. århundrede – altså i vikingetiden – stod færdig.

Den romanske stil – de runde buer i bygningsværket – fortæller, at koret og den østlige del af skibet er den oprindelige kirke. Indvendig har den været uhyre beskedent udsmykket; intet orgel og ingen bænke. Et alterbord i koret og en døbefont, sandsynligvis anbragt på stampet lergulv eller i bedste fald belagt med brosten er formentlig alt, hvad der var. Folk måtte stå op og være varmt klædt på, for i flere århundreder har der hverken været lys eller varme, og heller ingen stol eller bænk at sidde på.

I det 15/ 16. århundrede begynder man at ændre radikalt ved kirkerummet. Bræddelofter bliver erstattet med krydshvælvinger; tårnet bliver bygget sent i det 17. århundrede. Indtil da har man sandsynligvis haft en klokkestabel på kirkegården.

Klokken har man ikke kunnet undvære. Igennem lange tider har den haft en central placering i fællesskabet. Engang kaldte den ikke blot til gudstjeneste og sørgede for at solen kom op og gik ned. Igennem århundreder har den som det eneste kommunikationsmiddel kaldt sognets beboere sammen, når vigtige og alvorlige begivenheder indtraf. Det var den, der tilkaldte folk i tilfælde af brand. Og når sognet blev truet udefra, lød klokken for at kalde til stævne, hvor sognets toneangivende beboere traf de nødvendige mobiliseringsforanstaltninger.

Våbenhuset er bygget senere end tårnet, sandsynligvis i ufredstider. Det var åbenbart skik at bære våben på sig, og da man ikke måtte træde ind i kirken med våben i hånd, måtte de naturligvis efterlades i et dertil indrettet rum.

Inventaret kan vi bedre tidsfæste. Således fortæller synsprotokollen fra det årlige kirkesyn den 16. juni 1879: “Den siden året 1875 omhandlende mangel – et nyt alterbillede med nyt alter og ramme – fandtes nu afhjulpet på den skjønneste måde, idet der var anskaffet et af kunstmaler Friis malet imponerende billede af Herrens møde efter opstandelsen med Maria Magdalene.” Bægeret til vinen – alterkalken – er fra 1608, æsken til brødet er fra 1641. Stoleværket fra 1646.

Kirkegården

“Erindringens brændende have”, som en dansk digter engang har betegnet den, fortæller med de mange små velplejede haver, at slægter fra Hylke sogn igennem århundreder er blevet begravet her. Et af de ældste, synlige minder fra en svunden tid er den gravsten, der nu har fået en værdig plads på den vestlige side af våbenhuset. Stenen fortæller, at den er rejst til minde om en 9årig pige, Kirsten Christensdatter fra Ringkloster, der døde i 1589.

Hylke Kirke og kirkegård er et smukt sted. Der er værnet om stedet ikke mindst i de senere år. Kirken tåler ikke blot at blive set, men også benyttet til sit egentlige formål.

Anna Rasmussen

Arkivar ved Hylke Egnsarkiv
(Tidligere Bibliotekar, Hylke Bibliotek)

Læs mere om Hylke Kirke, gudstjenester og arrangementer her.