Landskabet omkring Skanderborg er resultatet af sidste istids aflejringer og smeltevandsflodernes skæren sig ned i landskabet. Det giver sig i dag udtryk i et smukt bakkelandskab med store brede dale med mindre og smallere sidedale.
En sådan dal er det, der starter med at brede sig ud omtrent ved Grumstrup, og som strækker sig gennem Teglum, Skanderborg Sø, Tåning å-dalen og videre gennem Mossø osv. Der er gennem fredning af store arealer ved Skanderborg Sø (Båstrupfredningen) sørget for, at området kan bibeholdes som et smukt og varieret naturområde. Egnen omkring Hylke er rig på forskellige landskabstyper. Der er ikke mange steder i Danmark, hvor man inden for en radius af 3 km. kan finde lave enge med tørvemoser, en stor sø, små tilløbsbække, småskove med lidt åbent land imellem, et utal af små og større vandhuller, små og større arealer som ligger udyrkede hen, bakkeland med en helt fantastisk udsigt og i en højde af helt op til 132,5 meter over havet. Denne rigdom på landskabstyper giver selvsagt også grundlag for et stort og artsrigt dyre- og planteliv.
Fårbjerg
Det Midtjyske Søhøjland ligger midt imellem to af landets tydeligste israndslinjer, der begge er dannet under den sidste istid, Weichsel Istiden. Vest for den centrale del af Søhøjlandet ligger Hovedopholdslinien, der kan følges fra Viborg i nord til Padborg i syd ved den dansk-tyske grænse. Øst herfor ligger den Østjyske Israndslinje, der blev dannet et par tusinde år herefter af fremskridende ismasser i forbindelse med det Ungbaltiske Fremstød.
Der findes en del tydelige udsnit af den Østjyske Israndslinie i Søhøjlandet, hvoraf området mellem Hylke og Fårbjerg umiddelbart syd for Skanderborg Sø udgør egnens mest interessante. Israndslinjens beliggenhed er på dette sted defineret ud fra en række, indbyrdes parallelle randmoræner.
Udbredelsen af det Ungbaltiske Fremstød ved den Østjyske Israndslinie. Pilen viser beliggenheden af isranden ved Hylke – Fårbjerg. Formen af isranden ses her at være næsten nord-syd.
Grå signatur: Smeltevandsaflejringer.
Vandret skraveret signatur: Nuværende større søområder.
Takket signatur: Gletscherfronten.
Tal angiver kotehøjden i meter for smeltevandsaflejringerne.
Fra: Larsen, Kronborg & Bender (1981).
Randmorænernes indre består af sand fra den yngste del af Neogen (tidl. Tertiær) og viser derved, at de er skudt op af en aktiv isfront.
Udsigt mod syd fra toppen af Fårbjerg, hvorfra man kan danne sig et indtryk af de langstrakte randbakker, der udgør områdets mest illustrative udsnit af den Østjyske Israndslinje. Bakkernes indre består af sand fra det yngste Neogen (tidl. Tertiær).
Foto: Tove Stockmarr (september 2004).
Da ismasserne smeltede væk, er vandet i første omgang strømmet mod vest og nord. Da der ikke findes smeltevandsaflejringer omkring Skanderborg Sø, der kan korreleres med denne begivenhed, mener man, at dette skyldes, at Skanderborg Sø var fyldt op af dødismasser. Smeltevandet har derfor ikke efterladt sig aflejringer i området.
En halv snes kilometer sydvest for Hylke-Fårbjerg området ligger Tebstrup Sø, der anses for at være en tunneldal dannet ved den Østjyske Isrand.
Øst for området mellem Hylke og Fårbjerg findes en lavning, som i dag gennemstrømmes af Ringkloster Å. Lavningens dannelse er tolket som en inderlavning, der blev anlagt under en fremrykkende ismasse, der nåede frem til den Østjyske Israndslinje.
Efterhånden som ismasserne smeltede væk fra den Østjyske Israndslinje, anlagde vandet et kompliceret dræningssystem gennem Gudenådalen. Herfra fik vandet til sidst forbindelse til Kattegat gennem Randers Fjord.
Kortet til venstre viser afgrænsningen af det National Geologiske interesseområde. Til højre ses områdets højdekurver, der giver et visuelt indtryk af randbakkernes langstrakte og markante udbredelse.
Fra Geologisk Set – Det mellemste Jylland.
En tur i området – Skrevet i 1992 af: Kristoffer Pedersen, Medstifter af Hylke Landsbyråd
Turen starter ved Ringkloster med de sumpede enge, hvor dyr og planter i massevis har gode betingelser. Her møder vi også fugle, som er karakteristiske for de større søer: Skarven der sidder på sin døde gren i træet ved vandkanten og vifter med de våde vinger i solen for at få dem tørret, toppet lappedykkere i massevis dykker og kommer op igen i en evig søgen efter føde, og grågåsen yngler også her.
Turen går videre over den sindigt flydende Ringkloster Å, hvorefter engen går over i mark med bløde bakker. Længere fremme på venstre side møder vi igen et lavtliggende område – nu bevokset med pil og elletræer. Det er en sikker lokalitet for den dejlige nattergal, som kan høres stort set døgnet rundt i maj og juni. Her er også andre kratfugle som løvsanger og kærsanger.
Forbi Fårbjergvej møder vi den gamle grusgrav på højre side. Den er ved at vokse til og har nærmest karakter af overdrev. Lidt længere fremme på venstre side er de sidste tørvegrave tæt ved vejen, og derefter får engen plads med de få spredte træer.
Lige inden Ingergård er der en pragtfuld udsigt over dalen gennem Teglum og Hedemølle mod Grumstrup, hvor vi rigtigt kan få indtryk af, hvilke kræfter der har skabt dette landskab.
Ved Båstrup går vi i højden, drejer til højre ad Hylke Møllevej med de dejlige vandhuller bag Solegård og længere fremme på højre side, det store vandhul neden for Fårbjerg (gråstribet lappedykker og blishøne ruger her).
Vi kravler op ad Fårbjergs stejle, græsklædte sider for at nå toppen – hvilken pragtfuld udsigt, der venter os. Der er ganske enkelt et formidabelt flot vue over Temnæs, søen og Skanderborg by og med musvågen svævende højt oppe på den blå himmel.
Mod vest, neden for vandhuller og skov, og længere ude et fint kig gennem Tåning Ådalen. Mod syd er Hylke lunt placeret mellem bakkekammene og med jernbanen tæt forbi.
Bagved hæver landet sig op i høje bakker mod Elbjerg i horisonten. Mod øst og nordøst er de stejle skråninger mod Hvolbæk og Fruering mest iøjnefaldende med sine mange vindmøller. Turen fortsætter ad Hylke Møllevej mod golfbanen, som er et fint område med kultiverede og ukultiverede områder mellem hinanden, og en helt fantastisk beliggenhed ned til søen.
Vi fortsætter ad vejen og når hen til Hylkevej – igen har vi flade områder ud mod søen og kuperet skovklædt terræn op til, og på den anden side af jernbanen.
Vejen snor sig over broen på vej til Hylke, og lige pludselig dukker kirken op over bakkekammen på venstre side. Den anden vej er der en god udsigt op over Hylke skov og videre op i bakkelandet.
Ved smeden drejes til højre og igen til venstre mod Brørup, hvor turen det første stykke følger smeltevandsdalen på venstre hånd. Gennem Brørup og videre ad Elbjergvej kommer vi virkelig op i højderne. Først ved det ensomme træ, der kan ses milevidt omkring, og senere ved kommunegrænsen på Elbjerg.
Her på toppen er der et smukt vue over hele Hylke området med dets afvekslende terræn og natur. Lader vi blikket løbe op til horisonten bag Skanderborg og følger kanten mod vest, møder vi fjernsynstårnet i Sorring. Tårnet på Himmelbjerget, Yding Skovhøj og bag buskene i hegnet gemmer Ejer Baunehøj sig. Her slutter en dejlig tur i klart vejr og strålende solskin.