Gymnastik

Gymnastikafdelingen udbyder gymnastik til alle aldre – lige fra mor og barn gymnastik over springgymnastik til gymnastik for dem, der er ved at have et par år på bagen. Det tætte miljø gør, at der er meget stor grad af koordinering, og børnene bliver meget hurtigt selvhjulpne, så de selv kan deltage i aktiviteter, fordi alle ser efter alle. Instruktørerne følger eksempelvis de mindste børnehavebørn over på skolen for at lave gymnastik. Bagefter følger de dem tilbage til børnehaven, hvor forældrene kan hente børnene som de plejer. På den måde er det nemt at få en travl pendler-hverdag til at hænge sammen, selv om man har meget aktive børn.

Søde gymnastikbørn i Hylke

Spinning er de seneste år blevet en meget populær sport i Hylke. Her kan du få pulsen op til høj musik og latter med dine naboer.

spinninglokale i Hylke Multihus
Nyt og lækkert spinninglokale i Hylke Multihus

Når faciliteterne i Hylke ikke slår til, er der et godt samarbejde med Brøruphus Efterskole, som ligger kun 5 minutter fra Hylke.

 

Se mere på gymnastikforeningens hjemmeside her.