Krolfbanen i Hylke er lavet af Hylkes aktive Livsnydere på et stykke jord, som venligst er stillet til rådighed af Birgit og Erik Clausen ved Hylkegård, bag ved tennisbanerne.
Krolf er vel nok Danmarks p.t. hurtigst voksende sportsgren. Det er et kuglespil, som er en mellemting mellem kroket og golf, og der spilles med en standard krolfkølle og en plastikkugle som er min. 8 cm. i diameter. Udøverne kan være i alle aldre, men er nok mest unge, der er blevet ældre…
Banen består af 12 huller i jorden, og hullet består af en plastikforing med låg, som fjernes, når der spilles. Vi har 24 huller på banen i Hylke, og vi har derved mulighed for at lave 2 baner hver gang.
Man kan leje banen og udstyret for 50 kr., hvis man har lyst til spille f.eks. til en gadefest eller lignende. Man kan også kontakte os, hvis man har lyst til at prøve spillet.
Anders og Irma tlf. 40237022 / 20215097