\n<\/strong>Tiden og udviklingen har udvisket mange af de ting, der var karakteristiske for netop Hylke sogn,\u00a0men beliggenheden ved Skanderborg s\u00f8 har vi i behold. Det er den, mere end noget andet, der g\u00f8r Hylke til noget s\u00e6rligt, til den mest natursk\u00f8nne og – takket v\u00e6re store landskabsfredninger – ogs\u00e5 til den mest uspolerede del af Skanderborg Kommune.<\/p>\n
<\/p>\n
Begrebet Hylke er skabt af den sidste istids mor\u00e6nebakker, dale og af de mange vandhuller, der nu n\u00e6sten alle er grundforbedrede bort, eller er blevet til moser og ellekrat.<\/p>\n Det var vandhullerne, der gav stedet navn. En hylke er et vandfyldt hul i jorden, s\u00e5 vi m\u00e5 forestille os, at vore skindkl\u00e6dte, omstrejfende forf\u00e6dre og -m\u00f8dre p\u00e5 deres vandring i en fjern fortid er kommet hertil og henrykt har bj\u00e6ffet “Hylke, hylke” ved synet af det meget vand og ved tanken om alle de fisk og fr\u00f8er, der kunne hales op af det.<\/p>\n Ark\u00e6ologiske fund, stenalder-bopladser og bronzealderh\u00f8je, fort\u00e6ller, at mennesker slog sig ned her, og blev her.<\/p>\n Mange \u00e5r senere, da tiden ikke l\u00e6ngere var forhistorisk, men var blevet til vikingetid og tidlig middelalder, og kristendommen for l\u00e6ngst var blevet officiel religion, da fort\u00e6ller sagnet om Hylke kirke, at den blev besluttet og opf\u00f8rt af to Hylke storm\u00e6nd.<\/p>\n S\u00e5 l\u00e6nge de havde travlt med byggeriet, var der ingen problemer; men s\u00e5 snart den stod f\u00e6rdig, blev de uenige om den fornemste plads i kirken og slog hinanden ihjel i tvekamp. Indtil slutningen af 1700-tallet skulle der have v\u00e6ret indridset i blytaget, at\u00a0“Eske Brok og Oluf Top, de bygde Hylke kirke op.”\u00a0Da blytaget for l\u00e6ngst er borte, er indskriften det ogs\u00e5; men kirken st\u00e5r endnu.<\/p>\n Kirkebyen Hylke er den \u00e6ldste af sognets landsbyer, og den, der gav det navn. P\u00e5 et tidspunkt opstod de andre sm\u00e5byer Br\u00f8rup, Ustrup og B\u00e5strup, alle bebyggelser med endelserne -rup og -strup, der fort\u00e6ller, at de ikke h\u00f8rer til de aller\u00e6ldste, men er opst\u00e5et ved knopskydning fra hovedbyen Hylke. F\u00f8rst i 1624 fik sognet s\u00e5 nogenlunde de gr\u00e6nser, det har i dag.<\/p>\n Hylkepr\u00e6sten havde sv\u00e6rt ved at klare sig i det tyndt befolkede sogn, og af de tiender, han fik af g\u00e5rdene. Gang p\u00e5 gang klagede han sin n\u00f8d til Christian den 4. Han blev b\u00f8nh\u00f8rt og de store g\u00e5rde i Ringkloster, Nissumg\u00e5rd og det, der nu i mange \u00e5r har heddet Tammestrup \u00d8de, blev lagt til Hylke sogn og til pr\u00e6stens indt\u00e6gter.<\/p>\n Ringkloster Der er ikke mange minder tilbage af Ringklosters storhedstid, men for\u00e5r og efter\u00e5r er g\u00e5rdens marker stadig r\u00f8dbrune af oppl\u00f8jede munkesten.<\/p>\n Ryttergods Skanderborgegnens b\u00f8nder h\u00f8rte til under kronen. I ca. 110 \u00e5r, fra 1670 til 1767 var de rytterb\u00f8nder. Det ville sige, at de i stedet for skatter, afgifter og hoveri skulle betale forplejning og mundering til regimentets ryttere. Det kunne f\u00f8les slemt nok; men mange f\u00e6steb\u00f8nder havde det v\u00e6rre. De kongelige embedsm\u00e6nd var\u00a0sj\u00e6ldent bondeplagere.<\/p>\n Fordi Hylke sogn var en del af rytterdistriktet, blev en af de kongelige rytterskoler lagt her. Den blev bygget i 1720’erne i kirkebyen, lige over for pr\u00e6steg\u00e5rden, og den ligger der endnu, selv om der\u00a0ikke er meget tilbage af den oprindelige bygning.<\/p>\n Landboreformer Landboreformer er ikke til at komme udenom. De skabte det Hylkelandskab, vi er omgivet af i dag med g\u00e5rde og huse spredt i det \u00e5bne landskab med sm\u00e5 landsbyer og med veje, diger og beplantning.<\/p>\n Stationsby og v\u00e6kst 1 1867 var freden og roen ved at v\u00e6re forbi. Da blev den \u00f8stjyske l\u00e6ngdebane anlagt og skar Hylke sogn midt over. En ny tid var begyndt, en tid med store \u00e6ndringer og mange nye initiativer. Aldrig er der bygget s\u00e5 meget og sat s\u00e5 mange ting i gang som i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. I dag er de fleste ting borte igen eller har f\u00e5et en anden funktion.<\/p>\n Andelsmejeriet blev opf\u00f8rt i 1893, og det var godt for mange ting. Et mejeri skal have sine sm\u00f8rdritler til k\u00f8bstaden og have kul til sit fyr. Derfor blev der, efter mejeriets start, presset h\u00e5rdt p\u00e5 for at f\u00e5 togene til at standse i Hylke. Det tog sin tid; men fra \u00e5rhundredeskiftet var her en holdeplads med stationsmester og port\u00f8rer. Det blev DSB, der bestemte, hvor stationsbygningen skulle ligge. Det blev p\u00e5 Ustrupjord. Derfor ligger det meste af stationsbyen strengt taget i Ustrup.<\/p>\n <\/p>\n F\u00f8r brugsforeningerne blev oprettet, i Br\u00f8rup i 1892 og i Hylke \u00e5ret efter, havde der v\u00e6ret sm\u00e5 h\u00f8kerforretninger begge steder. De tabte kampen mod brugsforeningerne; men i stationsbyen var der i mange \u00e5r b\u00e5de k\u00f8bmand og brugsforening.<\/p>\n Andelsmejeriet var mere end et mejeri. Sognets f\u00f8rste forsamlingshus var mejeriets loft. Her blev de \u00e5rlige generalforsamlinger afholdt. Her sad man de lange vinteraftener, i bidende kulde, p\u00e5 smalle tr\u00e6b\u00e6nke og lyttede til folkelige foredrag. Herfra udl\u00e5nte f\u00f8rstel\u00e6reren b\u00f8ger fra den lillebitte bogsamling, der skulle blive til Hylke Bibliotek, og her kunne de unge f\u00e5 lov til at holde deres fester, n\u00e5r de havde lovet at opf\u00f8re sig ordentligt og \u00e6drueligt.<\/p>\n Der var i Hylke – som overalt – et utal af sm\u00e5 og knap s\u00e5 sm\u00e5 foreninger. De fleste er for l\u00e6ngst borte igen; men nogle f\u00e5 har klaret sig og lever i bedste velg\u00e5ende. En af de \u00e6ldste er afholdsforeningen. Den havde i nogle \u00e5r meget at skulle have sagt i sognet, hvad enten den i en periode var en m\u00e5deholdsforening, der tillod sine medlemmer et enkelt glas kirseb\u00e6rvin til s\u00f8lvbryllupsfesten, eller den gik ind for totalafholdenhed.\u00a0<\/a><\/p>\n Der var de politiske v\u00e6lgerforeninger. Der var husmands- og landarbejder foreninger, foreninger for kv\u00e6gavlere og for h\u00f8nse- og gedeavlere. Der var sygeplejeforeninger, og der var de kulturelle sang- og foredragsforeninger. F\u00f8rst og fremmest var der de to, der skulle blive de mest livskraftige af dem alle: borgerforeningen og ungdoms- og gymnastikforeningen.<\/p>\n De allerfleste foreninger fik kun en relativ kort levetid; men de har v\u00e6ret der og har v\u00e6ret med til at g\u00f8re livet i Hylke lidt mere underholdende og engageret.<\/p>\n Skolens historie<\/strong><\/p>\n Det var i 1909. F\u00e5 \u00e5r tidligere var der bygget nye biskoler i Br\u00f8rup og Ringkloster, s\u00e5 Hylke sogner\u00e5d kunne v\u00e6re tilfreds med sig selv og med deres lille, men stort set velfungerende kommune.<\/p>\n Landsognene har haft kommunalt selvstyre siden 1842, men alting har sin tid, ogs\u00e5 sogner\u00e5d. Hylke kommune blev den f\u00f8rste april\u00a01970 til en besv\u00e6rlig frynse p\u00e5 storkommunen Skanderborg; men allerede f\u00f8r den tid var der begyndt at ske ting, som lovede d\u00e5rligt for sognets fremtid.<\/p>\n Da 1960’erne mekaniseringsb\u00f8lge i landbruget satte ind, blev g\u00e5rdene hurtigt affolkede for karle og piger. Rationalisering og centralisering h\u00e6rgede overalt, og det gik lige s\u00e5 h\u00e5rdt ud over Hylke\u00a0Sogn, som alle andre sm\u00e5 landkommuner.<\/p>\n I nogle \u00e5r gik det nedad bakke hele tiden. Mejeriet var det f\u00f8rste, der gav op. Stationen blev ikke blot nedlagt, men j\u00e6vnet med jorden. Den livsnerve, der hedder kollektiv trafik, blev derved s\u00e5 tynd, at kunne beboerne ikke transportere sig selv, m\u00e5tte de blive hjemme eller give sig skolebusserne i vold og afs\u00e6tte det meste af en dag til en Skanderborg tur. Da sognepr\u00e6sten blev pensioneret, kom der ingen i stedet. Skolerne blev nedlagt, og de allerfleste handlende og h\u00e5ndv\u00e6rkere drejede n\u00f8glerne om.<\/p>\n Efter 60’erne og 70’ernes dybe nedtur er det s\u00e5 sm\u00e5t ved at lysne igen for det sogn, der har overlevet s\u00e5 meget, og for dets beboere. V\u00e6kstoptimismen er blevet afl\u00f8st af besindighed og eftertanke. Det samspil, der har udviklet sig mellem tilflyttere og efterkommere af sognets urbefolkning, har allerede givet mange resultater. Alle gode kr\u00e6fter er blevet samlet og sat ind for, at Hylke sogn skal overleve. Det smukkeste eksempel herp\u00e5 er den gen\u00e5bnede Hylke Skole (Danmarks eneste gen\u00e5bnede folkeskole. M.T.).<\/p>\n Alting tyder p\u00e5, at Hylke sogn har en fremtid, ikke blot som rekreativt omr\u00e5de eller reservat for f\u00e5reavlere og golfspillere, men som levende – til tider dynamisk – lokalsamfund, forh\u00e5bentlig indtil n\u00e6ste istid.<\/p>\n Skrevet i 1992 af : Interesserede kan l\u00e6se mere om Hylke sogn og de enkelte g\u00e5rde og huse i omr\u00e5det skrevet af Anna Rasmussen i: Hylke sogn i det tyvende \u00e5rhundrede, 2005,\u00a0udgivet af Skanderborg Museumsforening.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hylke er blot et af Danmarks mange landsogne.\u00a0De har meget til f\u00e6lles, men er samtidig utroligt forskellige. Hvert sted, stort eller lille, har sit s\u00e6rpr\u00e6g og sin egen, helt specielle personlighed. Beliggenhed Tiden og udviklingen har udvisket mange af de ting, der var karakteristiske for netop Hylke sogn,\u00a0men beliggenheden ved Skanderborg s\u00f8 har vi i … Continue reading Hylkes historie<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":3,"parent":1,"menu_order":19,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-10","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/10","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/10\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1003,"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/10\/revisions\/1003"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hylkeinfo.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/wp.hylkeinfo.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/torv-1.jpg\")
<\/span><\/p>\n
\n<\/strong>Ved reformationen oph\u00f8rte Ringkloster med at v\u00e6re nonnekloster, men fortsatte en menneskealder endnu som bolig for adelens ugifte d\u00f8tre og s\u00f8stre. Bygningerne forfaldt og blev t\u00f8mt for alt af v\u00e6rdi. Klosterkirkens altertavle h\u00e6nger i dag i \u00d8stbirk kirke, og alterkalken kom til Stilling. Kirken selv endte sine dage som kornmagasin. Under svenskekrigene midt i 1600-tallet fuldendtes \u00f8del\u00e6ggelsen. Senere blev der opf\u00f8rt to store g\u00e5rde i Ringkloster, af hvilke den st\u00f8rste i nogle \u00e5r var amtsmandsbolig.<\/p>\n
\n<\/strong>Tiden gik sin gang. Sommetider var den t\u00e5lelig; men fra tid til anden, n\u00e5r krig, pest og misv\u00e6kst h\u00e6rgede, blev landsbyerne, ogs\u00e5 i Hylke sogn – n\u00e6sten affolkede. Mange af beboerne d\u00f8de i utide, sommetider en voldsom d\u00f8d, men oftest af sult og sygdom, der intet var at stille op imod.<\/p>\n
\n<\/strong>Hylke sogns rytterb\u00f8nder blev tidligt selvejere, og i slutningen af\u00a01700-tallet gennemf\u00f8rtes de store reformer i landbruget med udskiftning og fordeling af jorden mellem de enkelte g\u00e5rde, og med hegn, diger og gr\u00f8fter om hver mands mark. Nogle, men ikke\u00a0mange, udflyttede deres g\u00e5rde. I B\u00e5strup og Hylke foretrak man at blive boende i landsbyen med naboer til alle sider. I Ustrup blev\u00a0en enkelt g\u00e5rd flyttet helt ud til sogneskellet. Kun i Br\u00f8rup udflyttedes samtlige g\u00e5rde i l\u00f8bet af en \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n
\n<\/strong>Hylke sogn var og forblev et landbosamfund. Alle levede af og var afh\u00e6ngige af landbruget og dets indtjening, fra de store g\u00e5rdes propriet\u00e6rer, over de velbj\u00e6rgede b\u00f8nders “lille adel” og dem med kun et spand heste til daglejere, malkekoner og landsbyh\u00e5ndv\u00e6rkere.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/wp.hylkeinfo.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/hylke-station74.jpg\")
<\/span>Selv om en station er lille, og ikke alle tog holder der, vil den alligevel give en vis v\u00e6kst til det\u00a0omliggende bondeland. S\u00e5dan kom det ogs\u00e5 til at g\u00e5 i Hylke. Der voksede efterh\u00e5nden en lille by op omkring stationen. Her kom de handlende – ikke mange – men flere end der nogensinde havde v\u00e6ret i sognet.<\/p>\n![\"Hylke](\"http:\/\/wp.hylkeinfo.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/hylke-brugsforening-1910.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/wp.hylkeinfo.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/ForsamlingshusFacade.jpg\")
I 1906 blev Hylke Forsamlingshus indviet. Det var skrabet og billigt byggeri med staldvinduer og bliktag, uden loft og i mange \u00e5r ogs\u00e5 uden kakkelovn. Gymnastikpigerne og -karlene har kunnet arbejde sig til varmen. Det har knebet mere for tilskuerne til de dilettantforestillinger, der snart blev en \u00e5rligt tilbagevendende begivenhed. Forsamlingshuset har overlevet alle kriser. Det ligger der stadig og er fortsat rammen om en stor del af sognets liv. Det var her, de holdt til, de mange foreninger, der s\u00e5 dagens lys i begyndelsen af \u00e5rhundredet.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/wp.hylkeinfo.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/hylke-rytterskole.jpg\")
<\/span>Da rytterskolen omkring \u00e5rhundredskiftet ikke l\u00e6ngere kunne rumme sognets mange b\u00f8rn, havde man stort besv\u00e6r med at finde det sted, hvor en ny skole skulle placeres. B\u00e5de kirkebyen og stationsbyen ans\u00e5 sig for at v\u00e6re sognets hovedby, s\u00e5 derfor endte man med et kompromis og lagde den nuv\u00e6rende skole lige midt i mellem de to byer.<\/p>\n![\"Hylke](\"http:\/\/wp.hylkeinfo.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/hylke-skole-1909.jpg\")
<\/span><\/p>\n
\nAnna Rasmussen
\nArkivar ved Hylke Egnsarkiv
\n(Tidligere Bibliotekar, Hylke Bibliotek)<\/p>\n
\n– Hylke\u00a0sogn\u00a0i det attende \u00e5rhundrede, 1980,\u00a0udgivet af Skanderborg Bibliotek.
\n– Hylke\u00a0sogn\u00a0i det nittende \u00e5rhundrede, 1985,\u00a0udgivet af Skanderborg Bibliotek.
\n![\"\"](\"http:\/\/wp.hylkeinfo.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/HylkeIDetTyvendeAarhun.JPG\")
<\/p>\n