Nyt fra biblioteket

Når skolen starter igen, er vi klar på biblioteket med masser af bøger på hylderne. Vi gør en stor indsats for at forny beholdningen af bøger løbende, både til børn og voksne, så der er nok at gå i gang med. Hver anden måned kommer der ca. en snes bøger, som vi ikke tidligere har haft, så der er sket rigtig meget, fra vi åbnede biblioteket i Multihuset.

Åbningstiderne er, som de plejer: Mandag og tirsdag fra kl. 16 til 18, og torsdag fra kl. 18 til 20.

Man kan aflevere lånte bøger på andre tidspunkter i den store postkasse, der hænger uden for biblioteksdøren..

Mht. aflevering af bøger vil vi meget gerne, at man sørger for at få dem afleveret. Det gælder både voksenlån og de bøger, børnene låner, når de er på biblioteket med skolen. Så er vi fri for at bruge en masse tid på at rykke for ikke afleverede bøger, og måske drejer det sig om bøger, som andre også gerne vil låne. Biblioteket drives, som alt andet i multihuset, af frivillige, og de midler, vi har til rådighed, er begrænsede, så det er vigtigt, at vi alle hjælper med at få biblioteket til at være så godt som muligt.

Vi vil rigtig gerne have flere lånere, så kig indenfor og se, om ikke vi har noget, som du kunne have lyst til at læse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *